Kalender


6/920.00Gadecafé
7/914.00Seniorklub
8/910.00Bøn
8/919.00Israelsmøde
8/920.00Gadecafé
9/919.00Bøn
10/917.00LOUD-flex
11/99.00En Guds mand
12/910.30Gudstjeneste
13/920.00Gadecafé
14/914.00Seniorklub
15/910.00Bøn

Se hele kalenderen


Sidste nyt



En Guds mand


Hvordan kan jeg være den mand, Gud ønsker jeg skal være over... Læs mere



Indsamling til ofre for oversvømmelserne i Pakistan


Pakistan er ramt af de voldsomste oversvømmelser i 80 år.... Læs mere



Gadecafé mandag og onsdag


"Gadecaféen" er åben fra kl. 20-23, og vi holder til i Apo... Læs mere



Vær med på GODHEDSDAG


Søndag den 3. oktober 2010. Hvad er godhedsdag? ... Læs mere



Bøn for syge m/Hans Berntsen


Vi glæder os til at byde velkommen til Inge og Hans Berntsen... Læs mere



Se arkiv



Bookmark and Share


12 Trin


26/05/10



START 12. august 2010.

Velkommen til virkeligheden
...en undervisningsserie baseret på 12-trinsprogrammet.

Hvad gør jeg når mit liv, på visse områder, er begyndt at minde om en rundkørsel, jeg ikke rigtig kan slippe ud af?

Måske kan jeg godt få øje på afkørslerne, men jeg har svært ved finde ud af, hvilken der er den rigtige og sidder derfor fast i et destruktivt, men velkendt adfærdsmønster.

Den kristne 12-trinsgruppe er et sted, hvor man kan identificere sig med andre og finde styrke til at udtrykke måske lang tids under-trykte følelser som f.eks. vrede, sorg og smerte.

Det er begyndelsen på en livsforvandlende proces, som starter, når man vover at se ærligt på sig selv og bliver villig til at følge de forslag, trinene giver, en dag ad gangen i sit eget tempo. ”De 12 trin” er ikke et terapeutisk forløb, men giver redskaber til selvhjælp.

Hvem henvender kurset sig til?


• Dig som har en længsel efter at finde frihed til at leve i din sande identitet
Alle længes efter forandring, men vi kan ofte sidde fast i omstændig-heder, som låser os fra at leve i den identitet, som Gud har skabt os til. Her kan kurset give redskaber til at tage ansvar for dit eget liv og til at ændre vaner og livsstil, så du kan leve i den virkelighed, som Gud har givet dig.

• Dig som sidder fast i en dårlig vane eller et uhensigtsmæssigt adfærdsmønster
Kurset sigter målrettet på at identificere destruktive mønstre og giver redskaber til at bryde dem.

• Dig som har ondt i livet
Som mennesker kan vi være ramt af frygt, sorg eller smerte, som vi sidder fast i. Her kan kurset være en hjælp til at komme videre i livet.

• Dig som på en fokuseret måde vil videre med livet
Vi kan godt have oplevelsen af behov for at komme videre i vores livsudvikling eller relationer uden nødvendigvis at kunne identificere et bestemt dårligt livsmønster som årsag. Her giver kurset mulighed for at være med i en gruppe, hvor du vil gå ind i processen sammen med andre, der har det på samme måde.

Program
Kurset løber over 16 torsdage, første gang d. 12. august 2010 og slutter 9. december 2010.
Derudover er der afsat en weekend (8.-9. okt.) midt i forløbet.

En aften vil typisk forløbe som følger:
19.00-19.05: Velkomst og bøn
19.05-19.45: Undervisning
19.50-20.00: Pause
20.00-21.00: Grupper

Introduktionsaftener

Kurset starter med to introduktionsaftener. Her vil du få et oplæg omkring det at arbejde med sig selv og om 12- trinsprocessen. Hensigten er at give dig bedst mulig forudsætning for dels at finde ud af om ”12-trinskurset” er noget for dig og dels for at få mest muligt ud af kurset.

Her vil du også få hjælp til at identificere og vælge hvilke områder du vil arbejde med i kursus-forløbet.

De to introduktionsaftener foregår torsdag d. 12. aug. og torsdag den 19. aug. 2010 i kirkens café.

Sted
Kurset afholdes i Citykirken Århus, Viborgvej 173, 8210 Århus V.

Undervisningen
Undervisningen er baseret på de 12 trin og formidler kristne principper sammen med handlings-orienterede redskaber til at bruge dem i praksis.

Grupperne
Hver gruppe har en gruppeleder og en gruppelederassistent, som sørger for at alle er bekendt med retningslinier som f.eks. anonymitet, tavshedspligt, ikke afbryde hinanden, ikke komme med gode råd.

Lederen sørger for at sætte processen i gang ved selv at være åben om sit liv, og herefter er der frihed til at tage ordet og tale om sig selv og for sig selv.

Gruppetyper

Grupper; for alle som vil videre med livet:

Vi kan tilbyde 3 grupper i efteråret 2010 – temaerne for grupperne kan variere, men grupperne vil blive sammensat i forhold til, hvad den enkelte gerne vil arbejde med.

Vi har plads til ca. 8 deltagere i hver gruppe, og optagelse på kurset sker på 2. introaften efter en samtale med en af kursus-lederne..

Anonymitet
Betingelse for deltagelse er, at man respekterer tavshedspligten.
Tavshedspligt betyder, at du ikke må omtale, hvem du er i gruppe med, og hvad I taler om. Ingen udover ledelsen af kurset og dem, du er i gruppe med vil kende til gruppernes problemstilling.

Kontaktperson
Alle deltagere vil få en kontaktperson, som selv har erfaring med at gennemleve trinene.

Spørgsmål / tilmelding
Henvendelse kan ske til kursuslederne:

Mogens Ladefoged, tlf. 40440206
Tove Merrild, tlf. 26466488

Læs mere på:
Life Clinique - center for livsudvikling





Citykirken Århus · Viborgvej 173 · 8210 Århus V · Tlf: (+45) 86 15 24 88
Udviklet af wemake.dk